Bryster = Blikfang

Overskriften kommer nok ikke som en overraskelse for nogen.

Jeg var i går til møde med nogle mænd, hvoraf den ene altid har haft et godt øje til mig. Han kom med lidt ros for mange år siden, og den ros husker jeg stadig, og dermed er mit øje til ham også godt. Han kan skabe sig tosset og rase ud engang imellem, men det ændrer ikke på, at jeg egentlig synes han er ok.

Det fik mg videre til at tænke på, hvor langt man når med at rose og hvor pokkers sjældent det faktisk sker.

Nå, nu glemte jeg helt hva jeg ville, nemlig det med brysterne. Imens vi dinerede (var et frokostmøde) lagde jeg pludselig mærke til, at han havde lidt svært ved at holde øjenkontakten, hans blik var nærmest fast indstillet på min barm. Det er ikke fordi jeg decideret flasher den, men jeg medgiver, at attributterne ser fantastiske ud i den trøje jeg havde på i går.

Jeg kunne ikke lade være indvendigt at grine af situationen, imens jeg lynede mine uldtrøje op, så jeg ikke distraherede ham yderligere.

Og - ja - jeg medgiver, at dette er en tynd kop te, men det var tanken på morgenkvisten.

Gormorgen.