Fandens tidligt

Nu er jeg atter vågnet før Fanden, hvilket jeg efterhånden er ved at være træt af, denne morgen dog med den forskel at jeg har taget livtag og er ved at takle ham. NU er det slut. Jeg har givet mig selv en halv times skriblen, hvorefter jeg ifølge min nøje udtænkte plan skal falde i søvn igen og vågne frisk og fro kl. 7.00.

Det er svært at tage livtag på Fanden og skrive samtidig, så for en stund vil jeg slippe ham. Måske han hár forstået lektien.

Jeg er så træt og trænger til at sove, så det nytter ikke at være så bange. Det gør mig til en møgdårlig medarbejder, tingene går ligesom i stå, nogle af dem, for jeg ligger ikke på den lade side, men dem jeg er bange for, går i stå, og det fortjener de jo ikke. Jeg fortjener (eller trænger til eller bare SKAL PINEDØD TIL) at klemme en vis legemsdel sammen og komme ud af starthullerne. Suk! Det er frygteligt hæmmende, når angsten spærrer for udsynet. Overordnet set kan jeg sagtens betragte ”problemet” eller sagen, men i praksis panikker jeg.

Så for dælen, tiden går stærkt her på morgenkvisten, og jeg kom til at fedte lidt rundt på det isglatte internet.

På med vanten, Flora.

Flora er en bangebuks, der er ved at skifte ham, og for pokker da, hvor det tager tid! Jeg glæder mig til de nye klæder!

Jeg glæder mig deusnde meget til at mærke Høyfjellets dulmende virkning på min krop, herunder ikke mindst mit irriterende tick’ende øje.

Flora fornemmer frygten og forsøger frisk fRedning og fHandling...

(kunne ikke finde på flere fede f-ord):-)

Godmorgen :-)