Flora falder forlæns...

...og benene går som trommestikker for at komme ind under hende igen!

Det er helt vildt skørt, at jeg nu skal på skiferie. Jeg mener, det skulle jeg ikke i fredags for eksempel, eller i lørdags for den sags skyld, men lige pludseligt meget tidligt søndag morgen kl. ca. 03, så skulle jeg på skiferie. Jeg ved ikke, hvordan jeg landede på den hjemmeside, jeg nu landede på, jeg kan ikke engang huske, hvad jeg googlede eller om jeg overhovedet googlede noget. Det eneste jeg kan huske er det link, som nævnte noget om rejse, single og ski med mulighed for at der stadig var plads, og som jeg først ”så” flere klik og hjemmesider efter. Jeg blev helt desperat for at vende tilbage til vendingerne, for de talte til mig.

Jeg fik et svar retur i dag, at der var plads, og jeg sendte med det samme et svar retur, at jeg tog den plads.

Det var som at finde den sidste brik til et puslespil, jeg ikke anede jeg var i gang med.

Da jeg sendte en sms ud til venner og familie, at jeg ville være at finde på løjpen, så fik jeg en retur fra Hjelminden: ”ski og knep i uge X. Det lyder da godt.”

Jeg kunne ikke lade være med at grine, men måtte også ryste på hovedet, for der var jeg overhovedet ikke. Jeg har længe gået og sukket efter at møde nye mennesker, for alt jeg får tid til i hverdagen er arbejde, sove, osv. Skiferie har jeg drømt om siden Eks-1 og jeg gik fra hinanden. Dette er lejligheden at forene de to ting og udfordre mig selv ved at gøre noget jeg gerne vil, af hjertets lyst. Jeg kan oven i købet få selskab på løjperne. Det er, hvad det hele handler om. At det så er singler, jeg skal være sammen med, åbner naturligvis for nogle muligheder, men det sker, hvis det sker. Det er jo den eneste ene, vi snakker om, og det er jo ikke sikkert, han har kigget i kalenderen og valgt den rigtige uge.

Jeg har det mærkeligt, men jeg er lykkelig. Jeg kan mærke helt inde, at det er ”det rigtige” at gøre lige nu. Mit hjerte, min eventyrlyst, min kærlighed. Det mærkelige er, at jeg ikke har debatteret det i mig. Det er følt og jeg har handlet i overensstemmelse med følelsen, og det føles overjordisk rigtigt, instinktivt rigtigt, universelt rigtigt at drage af sted.

Jojo jo, jeg er selvfølgelig dødnervøs og usikker, men det har jeg først nu haft tid at blive.

Have confidence in your heart, skrev en god ven til mig i dag, og jeg fik tårer i øjnene (jeg hár jo sagt, jeg er et følsomt skvadderhoved!)  Det er øvelsen i mit liv at finde den tillid til mit hjerte.

Flora gør, hvad Flora har brug for, hvad Flora har lyst til, hvad Flora trænger til og hvad Flora drømmer om. Flora følger en drøm, ikke ”drømmen” eller ”sin drøm”, men blot ”en drøm”.

Flora er glad og smuk, smuk og glad!
(jf. Projekt Ros Flora)