Fyrværkeri

Skrevet ude, postet hjemme...

Jeg har passet Hjelmindens søn, og vi hygger os altså sammen. I dag er det tredje gang, og vi bliver mere og mere fortrolige med hinanden, på trods af at der er længe imellem hver gang. Jeg har faktisk nærmest bedt om at få lov at passe ham engang imellem. Vi sad en time over maden og pludrede om stort og småt. Altså, jeg er edderglad.Det var hyggeligt. Hvad mere kan man ønske sig.

En kollega spurgte i dag, om jeg var forelsket. Øh, næh, eller lidt jooh, men altså - det endte vist med et næh. For der er som tidligere skrevet ikke spor meget at fortælle om, bortset fra mit indre vilde følelsesridt, og selv det har jeg underspillet. Det har på en måde dets eget liv, som får lov at rase i min krop, og jeg lader det være, og forsøger at koncentrere mig om noget andet. Det skal ikke fylde mere end det gør, og langsomt skal jeg have slukket ilden.

Foreløbigt luner det stadig. Åbenbart så meget, at luerne varmer mine omgivelser, og førnævnte kommentar landede i mit skød. Jeg kunne ikke lade være med at grine, for jeg må give ham ret. Jeg er glad og har været det længe, men det skyldes andet og mere end Raketten (ja, det hedder han altså, besluttede jeg for et par dage siden). Det er mig, der er på vej, på livets landevej. Det rimer, og det gør mit liv også.

...

...så nåede jeg ikke længere, da Hjelminden vendte hjem efter en lang dag. Vi fik en hyggelig palaver, hvorefter jeg trodsede elementerne og besteg jernhesten, dragende mod min arnes ild.

Her sidder jeg nu og luner mig på radiatoren og glæder mig til at komme i kassen.

Det var en god dag.

Flora er god til børn!

(Del af projekt Ros Flora;-)