Skønne skuder (eller 75B’s endeligt)

Jeg er netop kommet hjem efter en ret lang dag, endnu en af dem, hvor jeg intet nåede af det, jeg satte mig for da jeg tændte for min computer i morges, men lidt mere stresset over hele tiden at skubbe tingene foran mig. I morgen får de (kollegerne) at vide, at jeg er fredet, jeg hører intet, ser intet. Har de problemer, kan de selv løse dem, hvis telefonen ringer, er jeg der ikke. Jeg rydder mit bord, så der kun ligger én sag. Jeg tænder for DR klassisk (her skulle jeg nok overveje høretelefoner) og så ellers arbejde mig derudad. Tænk at have sådan en dag. Det ville være både pragtfuldt at nå til bunds med opgaverne, men også møgkedeligt. Jeg må indrømme, at jeg godt kan lide at være over det hele, sejle over vandene som en anden flyvende hollænder. (OK, billedet er nok en anelse forvansket, for jeg ønsker ikke at fremstå som en tør, forvitret skude med lasede sejl, uden mål og med, når nu spejlet fortæller, at jeg er en lækker, lang og slank fregat med galionsfigur(er) og smækker agterende.)

Jeg har studeret regning/matematik med Bedstevenindens datter; jeg er god til matematik, men vigtigst: jeg er vild med det. Lidt ajourføring er nok nødvendig, for flere gange kiggede hun på mig med himmelvendte øjne: Ved du ikke engang hvad det er? Jo, jeg ved godt hvad det er, men kan ikke huske hvad det hedder. Så, vi lærer begge noget og faktisk er det ret hyggeligt. Det bliver fremover benævnt tirsdagsmat. Endnu et plus er den indlagte aftensmad, da Bedsteveninden har forbarmet sig over en stakkels single medsøster (altså mig) og vil inkludere mig i deres tirsdagsspisning. Dejligt.

I morges, da jeg iførte mig BH, kom jeg til at grine. Nu er det ikke, fordi det hele skal handle om mine attributter (overjeg til underjeg: jo, det er det åbenbart). Indtil for ca. 7 år siden var jeg en 75B. Jeg prøvede dem da godt nok inden køb, BH’erne, men jeg bad om en 75B, prøvede en 75B og fik den sørme også med hjem. Jeg skulle ikke nyde noget af at have en velmenende salgsassistent med ind i prøverummet, og jeg kunne da godt selv se, hvad der passede. Min allerførste BH var en af min moders aflagte, og guess what: det var en 75B. Så en dag, jeg husker ikke, hvordan det skete, men i hvert fald fik jeg af en kompetent (kalder jeg hende nu, dengang var hun en irriterende gimpe) salgsassistent 4 BH’er med ind i prøverummet, i forskellige størrelser. Hun havde naturligvis spurgt mig, hvilken størrelse jeg brugte, jeg svarede 75B, og hun kiggede på mig uden at sige noget. Jeg kunne læse noget i hendes blik, men inden jeg blev fornærmet, havde hun trukket gardinet for og bedt mig prøve og sige til, hvordan størrelserne passede. Størrelserne. Normalt var jeg dejligt fri for at tage stilling til størrelser, for jeg var jo en 75B'er. Lad mig gøre en lang historie lidt kortere: det var jeg ikke længere. Jeg kom ud af butikken som en 80C’er med lækker G-streng. Sidstnævnte var et fejlkøb, og jeg er ikke siden faldet for fristelsen at købe g-strenge. Det er noget, der kan ødelægge en ellers god dag, at gå og hive trusserne på plads i ét væk. Så nu var jeg så en 80C’er. Verden så på mig med nye øjne. Jeg var helt genert de første gange, jeg havde den på, som stod der 80C i panden på mig. Siden er det blevet til 80D og senest til 75E. Det er lidt mærkeligt, for jeg har nu BH’er (bortset fra 75B, dem er jeg dog vokset fra) i alle de størrelser, og de passer mig alle sammen. Jeg er lidt af hvert, alt efter humør og funktion. Til en jobsamtale ville jeg f.eks. tage en 75E på, det er ikke så prangende. En bytur er god i en 80C, og 80D’eren er god som underlægning til min lyse, klingende latter. Det er heller ikke min vægt, der svinger, den ligger ret fast, så BH-størrelsen afhænger af mærke og type. I dag får jeg altid hjælp til BH-indkøb, for det er blevet et must, at de skal sidde ordentligt. Da jeg selv blev klogere, gik jeg tilbage til min mor, og fik rusket hende ud af det 75B-billede, der havde sat sig fast på hendes nethinde. Unødvendigt er det vel at skrive, at hun ej heller længere er en 75B’er.

Halleluja. Det er egentlig meget godt at tanker er toldfri, jeg ville simpelt hen ikke have råd til at smugle disse skøre indfald med ind i landet. Tænk, hvis de hapsede mig ved grænsen.

Nu har jeg ordnet en radiator, klippet mine negle og vandet mine blomster. Ved sidstnævnte gerning lagde jeg mærke til, at der fortsat er en standhaftig orkide tilbage på min plante. Sådan har jeg det også med Ex-2; der er stadig noget i mig, der kærtegner mindet om ham, og han fylder i mig på en rar måde.

Jægeren gør jeg ikke mere ved. Det er ok, at han ikke vil have mig, og jeg accepterer hans beslutning. Jeg har det godt i mig selv, at jeg forsøgte. Næste gang skulle jeg måske lade manden være Jæger og selv agere bytte, men det er jeg ikke så god til, hvis først mine fornemmelser er vakte. Øvelse gør mester, Flora.

Den vil jeg sove på.